Det Gule Pakhus

Kontorlokaler med stor herlighedsværdi og indbygget trivsel.
Maritim beliggenhed lige ved Svendborgsund.
Et par minutter fra Svendborgs bymidte.
20 minutter til Odense og 2 timer til København.

Dengang

Det Gule Pakhus` historie går tilbage til 1858, hvor grosserer H.J. Rasmussen lod bygge et kornmagasin på grundstykket. Da billig korn i løbet af 1870’erne begyndte at strømme til Europa med jernbane fra Rusland og med dampskibe fra USA, valgte H.J. Rasmussen i 1872, at afhænde kornmagasinet, som derefter blev bygget om til dampmølle.

Svendborg Dampmølle A/S kom i drift i 1874 og producerede melvarer til især Sverige og England. I 1938 satte en omfattende brand punktum for dampmøllen. Brandtomten blev solgt til møller Jørgen Pedersen og i 1940 var bygningen genopført med omtrent samme udseende som før branden. I begyndelsen af 1960’erne overtog Kelloggs boghvedemøllen og pakhuset indgik i handelen.

Frem til 1985 indgik pakhuset i produktionen, men da Kelloggs byggede nye store lagerrum blev pakhuset overflødigt og derfor udbudt til salg. Pakhuset blev købt af ”Ejendomsselskabet Kretahus III” og i 1992 overtaget af den nuværende ejer DAMSON A/S.

Idag

Vi tøver ikke med at kalde Det Gule Pakhus vel nok Danmarks smukkest beliggende erhvervsejendom.

De to bygninger ligger lige ned til vandet og havnen og den hyggelige træskibskaj, ganske få minutter fra Svendborgs bymidte.

Vore lejere udtrykker ofte deres store tilfredshed over at være lejere i det Gule Pakhus og påpeger de dejlige ydre rammer, omgivelserne, og en velfungerende administration ifm. lejemålene.

I Det Gule Pakhus arbejder man ikke kun, man trives fra man kommer til man går.